Uhyggelig sag skal for retten:

Fem fiskere tiltalt for drab og frihedsberøvelse på vestjysk kutter

Der var tale om drab og frihedsberøvelse, da en 41-årig mand i januar 2023 mistede livet ombord på den vestjyske kutter Inger Katrine. Sådan lyder meldingen ifølge anklageskriftet.

Publisert Sist oppdatert

Fem mænd i alderen 29 til 42 år er fredag formiddag blevet tiltalt for at have dræbt en 41-årig mand i januar 2023 på den vestjyske kutter Inger Katrine under sejlads på Nordsøen. Det skriver Midt- og Vestjyllands Politi i en pressemeddelse.

Hele sagen tog sin begyndelse i slutningen af januar sidste år, hvor de fem fiskere blev varetægtsfængslet og sigtet for manddrab af en sjette fisker fra samme fartøj.

Ifølge anklageskriftet har de fem mænd i perioden fra den 26. til den 30. januar 2023 frihedsberøvet manden ved at binde hans arme og ben sammen og derefter dræbt ham ved blandt andet at tage kvælertag og halsgreb og have begået omfattende stump vold mod mandens hoved og krop. De voldsomme handlinger af manden havde blødning i halsmuskulaturen, brud på tre lænde- og ryghvirvler og punktformede blødning i øjnene til følge.

Hændelsen skete ifølge politiet ude på havet 60 sømil vest for Thyborøn. Den nu afdøde mand blev den 30. januar fløjet i land med en helikopter i livløs tilstand, hvorefter han blev erklæret død.

Grundlovsforhøret af de fem tiltalte strakte sig over mere end syv timer bag lukkede døre, og alle fem vestjyske fiskere har siden siddet varetægtsfængslet for forbrydelsen.

Der er afsat i alt 12 dage til sagen, som kommer til at køre ved Retten i Holstebro med første retsdag den 26. april 2024, mens dommen forventes at falde i midten af juni.

Såfremt at retten ikke de fem mænd skyldige i drab, mener anklagemyndigheden, at de bør dømmes for legemsangreb af særligt rå, brutal eller farlig karakter under særdeles skærpende omstændigheder og med døden til følge.

Powered by Labrador CMS