Hellefisk i Grønland: Fangsterne falder trods stigende kvoter
Det kystnære fiskeri efter hellefisk i Grønland er under stigende pres. Fangsterne falder trods højere kvoter, og i flere af landets vigtigste fiskeriområder oplever fiskerne, at der bliver færre hellefisk.
Offentliggjort
I Upernavik melder 51 procent af fiskerne om færre hellefisk på fiskepladserne. I Diskobugten er andelen steget fra 9 til 30 procent på blot ét år.
Det fremgår af en ny evaluering fra Grønlands Departement for Fiskeri, Fangst, Landbrug og Selvforsyning. Rapporten bygger blandt andet på besvarelser fra 289 kystnære hellefiskefiskere.
Fangsterne falder trods højere kvoter
Tilbagegangen er særlig tydelig i Upernavik, Uummannaq og Diskobugten, der tilsammen udgør nogle af Grønlands vigtigste områder for fiskeri efter hellefisk.
I Upernavik steg kvoten fra 9.300 tons i 2023 til 10.444 tons i 2025. Alligevel faldt fangsterne fra 7.335 til 4.320 tons i samme periode. Frem til september 2026 var der fanget 2.489 tons.
I Diskobugten steg kvoten fra 12.694 tons i 2023 til 14.309 tons i 2025. Fangsterne faldt imidlertid fra 11.430 tons i 2023 til 9.579 tons i 2024.
Samlet faldt fangsterne i Upernavik, Uummannaq og Diskobugten fra 27.015 tons i 2023 til 20.201 tons i 2025. Det svarer til en tilbagegang på omkring 25 procent.
Varmere hav og flere torsk vækker bekymring
Fiskerne peger på flere mulige forklaringer på tilbagegangen.
I Diskobugten fremhæver de blandt andet ændringer i havtemperaturer og strømforhold samt en stigende forekomst af torsk.
Nogle fiskere mener, at hellefiskene har flyttet sig til andre områder. Andre frygter, at fiskeriet længere til havs betyder, at færre hellefisk når ind til de kystnære fiskepladser.
En fisker fortæller desuden om fund af små hellefisk i maveindholdet hos torsk.
Rapporten understreger dog, at der er tale om fiskernes egne observationer og vurderinger. Det er ikke dokumenteret, at de nævnte forhold er årsag til tilbagegangen.
Tabte fiskeredskaber skaber problemer
Tabte fiskeredskaber er en anden væsentlig bekymring blandt fiskerne.
I Upernavik vurderer 60 procent af de adspurgte fiskere, at problemet er vokset gennem de seneste fem år. I Uummannaq gælder det 58 procent.
Til sammenligning var andelene henholdsvis 23 og 25 procent i undersøgelsen fra 2025.
I Nuuk peger flere fiskere på, at efterladte redskaber forstyrrer fiskeriet og gør det vanskeligere at udnytte fiskepladserne.
Udviklingen er dog ikke ens overalt. I Sisimiut-Maniitsoq vurderer 64 procent af fiskerne, at problemet er blevet mindre sammenlignet med for fem år siden.
Store forskelle mellem fiskeriområderne
Undersøgelsen viser samtidig, at fiskerne ikke oplever tilbagegang i alle områder.
I Nuuk vurderer 64 procent, at der er omtrent lige så mange hellefisk som tidligere. I Østgrønland gælder det 60 procent.
Også hellefiskenes størrelse opleves som forholdsvis stabil. I alle otte forvaltningsområder vurderer den største andel af fiskerne, at hellefiskene har samme størrelse som året før.
Undersøgelsen blev gennemført i april 2026 og havde en svarprocent på 19.
Departementet understreger, at resultaterne foreløbig kun bygger på to års undersøgelser. Fiskernes erfaringer skal derfor indgå som supplement til den biologiske rådgivning og de registrerede fangstdata.
Rapporten peger især på en bekymrende udvikling i Upernavik og Diskobugten, hvor flere fiskere oplever færre hellefisk, samtidig med at en mindre del af de fastsatte kvoter bliver udnyttet.
