Færøsk politiker advarer: Høje fiskeriafgifter kan true makrelfiskeri

De færøske fiskeriafgifter er igen kommet under kraftigt politisk pres. Aksel V. Johannesen, der er landsstyremedlem med ansvar for finansanliggender, erkender, at afgifterne ikke altid følger udviklingen i fiskepriserne. 

Alligevel har landsstyret ingen konkrete planer om at ændre ordningen.

Det får lagtingsmedlem Fróði Magnussen fra Folkeflokken til at kræve handling. Han frygter, at høje afgifter kan true fiskeriet, hvis priserne falder.

– Det er vigtigt, at han [ministeren] anerkender svagheden ved, at fiskeriafgiften bygger på ældre fiskepriser. Han påpeger også selv, at afgiften ved et prisfald kan komme til at udgøre omkring halvdelen af landingsprisen. Det er netop den risiko, jeg ønsker at få behandlet, skriver Fróði Magnussen i et debatindlæg fra 30. oktober.

Frygter, at fartøjerne bliver liggende

Fiskeriafgifterne på Færøerne beregnes ud fra gennemsnitspriserne i en tidligere periode på 12 måneder. De følger derfor ikke nødvendigvis den pris, rederierne faktisk opnår ved landing.

Fróði Magnussen ønsker en ændring.

– Mit forslag er at bevare afgiftsreglerne, men lade afgiften følge den faktiske fiskepris. Når prisen stiger, stiger afgiften efter reglerne. Når prisen falder, bliver afgiften tilsvarende lavere. Det sikrer ikke en rentabel drift under alle omstændigheder, men fjerner risikoen ved det gamle prisgrundlag, skriver han.

Han advarer samtidig om konsekvenserne for arbejdspladser og skatteindtægter.

– Vi bør undersøge løsningerne, mens der er tid, frem for at vente, til fartøjerne bliver liggende, besætningerne mister deres lønindtægter, og landskassen mister både skat og fiskeriafgifter.

Minister erkender svagheder

Aksel V. Johannesen fremhæver ifølge Kringvarp Føroya, at rederierne med den nuværende ordning kender afgifterne, inden fiskeriet begynder.

Ulempen er, at beregningen bygger på historiske priser og derfor reagerer med forsinkelse på markedsudviklingen.

Makrelprisen er eksempelvis steget fra seks-syv kroner til omkring 30 kroner pr. kilo. Selvom prisen blev fordoblet fra 2023 til 2024, slog stigningen først igennem på afgiften året efter.

Ifølge ministeren har landsstyret endnu ikke behandlet spørgsmålet om en ændring politisk.

Makrelafgift på 7,73 kroner

Fra 1. august 2026 blev fiskeriafgiften på makrel fastsat til 7,73 kroner pr. kilo. For sild er afgiften 1,49 kroner og for blåhvilling 0,76 kroner.

Et fartøj, der fanger 1.000 ton makrel, skal dermed betale 7,73 millioner kroner i fiskeriafgift.

Satserne gælder frem til 31. juli 2027.

Debatten handler desuden om, hvordan afgiftsbyrden skal fordeles mellem store og små rederier.

Flere lagtingsmedlemmer har foreslået en progressiv afgiftsordning, der tager hensyn til rederiernes kvotestørrelse.

Hanna Jensen fra det borgerlige parti Framsókn har kritiseret forslaget og efterlyst en bredere diskussion, hvor også rederiernes ejerforhold indgår.