EU's kvoter i retten: Dom kan få store konsekvenser for europæisk fiskeri
EU's ministerråd er anklaget for at tilsidesætte reglerne om bæredygtigt fiskeri. En kommende dom kan få vidtrækkende konsekvenser for fiskeriet i hele EU.
Offentliggjort
Sidst opdateret
En strid om fiskekvoter i Østersøen kan få store konsekvenser for europæisk fiskeri. EU's ministerråd er havnet i en retssag, fordi miljøorganisationen Coalition Clean Baltic (CCB) mener, at ministrene overtrådte EU's egne regler, da de fastsatte fiskekvoterne for 2024.
Sagen behandles ved Retten i Luxembourg og kan få betydning langt ud over Østersøen. Tilsvarende regler gælder nemlig for fiskeriforvaltningen i andre europæiske farvande.
Det fremgår af en artikel fra Stockholms Universitets Østersøcentrum.
Ministerrådet accepterede markant større risiko
Striden handler især om den såkaldte femprocentsregel i EU's flerårige forvaltningsplan for Østersøen.
Reglen skal beskytte fiskebestandene mod at falde til kritisk lave niveauer. Kvoterne skal fastsættes, så risikoen for, at bestandene kommer under den kritiske grænse, er mindre end fem procent.
Da kvoterne for 2024 skulle fastlægges, viste beregninger fra Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES), at sildebestandene allerede var under pres.
Selv uden fiskeri i 2024 var risikoen for, at den centrale sildebestand ville være under den kritiske grænse i 2025, beregnet til 22 procent. For sild i Den Botniske Bugt var risikoen ni procent.
EU-Kommissionen foreslog derfor at stoppe det målrettede fiskeri efter begge bestande og kun tillade bifangster.
Ministerrådet valgte imidlertid at fastsætte kvoter på henholdsvis 40.368 og 55.000 ton.
Ifølge fiskeforsker Sara Söderström fra Østersøcentrum indebar beslutningen en risiko på omkring 20-30 procent for, at bestandene ville falde til kritisk lave niveauer.
EU's institutioner er uenige om reglerne
Ministerrådet afviser, at kvotebeslutningen var ulovlig. Rådet henviser til, at kvoterne lå inden for de fangstintervaller, som ICES havde beregnet. Samtidig ville risikoen for kritisk lave bestande overstige fem procent, selv hvis fiskeriet blev stoppet helt.
Ministerrådet mener desuden ikke, at femprocentsreglen automatisk kræver et fiskestop.
Det er denne uenighed om reglernes fortolkning, som nu skal afgøres ved Retten i Luxembourg.
Miljøorganisation gik rettens vej
CCB krævede allerede i januar 2024, at ministerrådet genovervejede kvotebeslutningen. Organisationen mente, at ministrene havde tilsidesat centrale beskyttelsesmekanismer og ignoreret advarsler om Østersøens pressede fiskebestande.
Ministerrådet afviste kravet, og CCB anlagde efterfølgende sag i sommeren 2024.
Retssagen handler formelt om afslaget på at genoverveje kvoterne, men retten skal samtidig tage stilling til, om den oprindelige beslutning var i overensstemmelse med EU-retten.
Dom kan ændre fremtidens fiskekvoter
Sagen handler ikke kun om kvoterne for 2024. Ifølge Østersøcentrum har ministerrådet også efterfølgende fastsat kvoter, hvor ICES' beregninger viste en risiko på over fem procent.
En dom ventes i 2027.
Charles Berkow, der er policyanalytiker ved Østersøcentrum, vurderer, at afgørelsen kan blive helt afgørende for fiskeriforvaltningen.
Lignende beskyttelsesregler findes nemlig i andre af EU's flerårige forvaltningsplaner. Dommen kan derfor få betydning for både fremtidens fiskekvoter og beskyttelsen af fiskebestandene i flere europæiske farvande.
