Færøsk fisk taber terræn: Manglende handelsaftaler koster dyrt
Færøske fiskeeksportører mister indtægter og afsætningsmuligheder, fordi konkurrenter fra blandt andet Norge og Island har adgang til mere fordelagtige handelsaftaler.
Manglende handelsaftaler med en række vigtige markeder svækker færøske fiskeeksportørers konkurrenceevne. Mens virksomheder fra Norge og Island kan sælge deres produkter på fordelagtige vilkår, må færøske eksportører betale told, som gør deres varer dyrere og vanskeligere at afsætte.
Det advarer Øssur M. Dalbúð, erhvervsrådgiver i Føroya Arbeiðsgevarafelag, Færøernes arbejdsgiverforening, om.
Omkring 95 procent af Færøernes vareeksport består af fiskeprodukter. Derfor har toldsatser og andre handelshindringer stor betydning for landets økonomi.
– Når vores konkurrenter har handelsaftaler med lande, som vi ikke har aftaler med, bliver Færøerne stillet dårligere i konkurrencen. Vores konkurrenter kan sælge deres varer på bedre vilkår, mens vi skal betale told. Det kan gøre en stor forskel, siger Øssur M. Dalbúð.
Sydkorea pålægger færøsk fisk 20 procent told
Sydkorea er ifølge Øssur M. Dalbúð et tydeligt eksempel på konsekvenserne af manglende handelsaftaler.
Landet importerer store mængder makrel og laks, men den færøske eksport til Sydkorea er næsten ikke eksisterende.
Norge eksporterer derimod betydelige mængder af begge produkter.
En rapport fra Føroya Arbeiðsgevarafelag (den færøske arbejdsgiverforening) fra juli 2024 viste, at hele, ferske laks og makreller fra Færøerne blev pålagt 20 procent told ved import til Sydkorea.
Tilsvarende norske produkter kunne importeres toldfrit.
Én procent højere priser kan give 150 millioner kroner
Det er vanskeligt at opgøre præcist, hvor meget de manglende handelsaftaler koster den færøske økonomi. Men Øssur M. Dalbúð er overbevist om, at eksportvirksomhederne går glip af både indtægter og afsætningsmuligheder.
– Hver gang vi sælger til et marked, hvor vi skal betale told, som vores konkurrenter slipper for, mister vi muligheden for at få en del af de penge, vi ellers kunne have fået for varerne. Det kan også betyde, at vi slet ikke kan sælge vores produkter på et marked, fordi vi ikke er konkurrencedygtige, siger han.
Føroya Arbeiðsgevarafelag vurderede i 2024, at blot én procent højere gennemsnitlige salgspriser kunne give Færøerne omkring 150 millioner kroner i ekstra årlige indtægter.
Eksportører efterlyser adgang til nye markeder
En undersøgelse blandt 21 færøske eksportvirksomheder viste stor interesse for bedre markedsadgang til Kina, Japan og Indien.
Men told er ikke den eneste hindring. Sundhedsmæssige godkendelser og andre importkrav kan også begrænse mulighederne for at eksportere.
Øssur M. Dalbúð mener derfor, at Færøerne bør prioritere arbejdet med handelsaftaler langt højere og koncentrere indsatsen om de markeder, hvor bedre handelsvilkår kan få størst økonomisk betydning.
– Jeg vil ikke sige, at der ikke er gjort noget på området, for der er selvfølgelig gjort noget. Men vi mener, at arbejdet med handelsaftaler bør prioriteres endnu højere, siger han.
Han efterlyser samtidig klare mål for, hvilke handelsaftaler Færøerne skal arbejde hen imod, og hvilke markeder der skal prioriteres.
Rusland viser sårbarheden ved få eksportmarkeder
Udviklingen i Rusland understreger ifølge Øssur M. Dalbúð, hvor hurtigt vilkårene på et eksportmarked kan ændre sig.
Rusland blev på kort tid et af Færøernes største eksportmarkeder. Efter den russiske invasion af Ukraine er eksporten imidlertid faldet markant, og Færøerne eksporterer nu stort set ingen laks til Rusland.
Erfaringerne viser ifølge erhvervsrådgiveren, hvor vigtigt det er at have adgang til flere markeder, så eksportvirksomhederne ikke bliver for afhængige af enkelte lande.
– Vi skal have så mange døre åbne som muligt. Det gør os mindre sårbare, hvis der opstår problemer på et bestemt marked, siger Øssur M. Dalbúð.