Voldsomme billeder: Ballade om ukrainsk havneby – Våbenhvile brudt

Foto: Port of Mariupol

Russiske tropper har haft held til at indtage den ukrainske havneby Mariupol, hvor 450.000 indbyggere er fanget. Lørdag varede en våbenhvile, der skulle give tid til at evakuere befolkningen, sølle 30 minutter.

Publisert

Rusland har taget endnu et vitalt skridt i invasionen af Ukraine, efter Putins tropper har taget kontrollen med den ukrainske by Mariupol, der blandt andet huser en af landets største havne. I løbet af weekenden har et flertal af byens 450.000 indbyggere forsøgt at flygte, dog indtil videre uden held.

Søndag har russerne indvilliget i en midlertidig våbenhvile fra klokken 09.00 til klokken 20.00, der skal give civile mulighed for at komme ud af byen via en såkaldt humanitær korridor. En lignende aftale blev indgået lørdag, men her holdt våbenhvilen kun i en halv time, før kampene blev genoptaget, og evakueringen måtte opgives.

Mariupol har i adskillige dage været under russiske angreb, og ifølge meldinger fra flere borgere og medier har russerne lukket for adgang til varme, vand, mad og elektricitet.

Powered by Labrador CMS