Danmarks største fiskerihavn vinder fortsat markedsandele

Losning af fisk. Foto: Skagen Havn
Losning af fisk.

Med 412.000 tons landede fisk i 2023 lykkedes det for Skagen Havn at fastholde sin position som Danmarks største fiskerihavn.

Publisert Sist oppdatert

412.000 tons – svarende til 56 procent af den samlede mængde landede fisk i Danmark i 2023 – blev landet i Skagen. Det viser nye tal fra Fiskeristyrelsen.

I 2022 lå tallet på 51 procent der blev landet i Skagen, hvilket altså betyder en stigning på 5 procent af den samlede mængde landede fisk i kilo.

Det er dog ikke kun i mænden af landede fisk i kilo, at der er sket et markant stigning. Også i værdien af de landede fisk har man på Danmarks nordligste havn kunne notere en fremgang.

I 2022 blev der i Skagen således landet fisk for en værdi af 1,2 milliarder kroner. Det tal lyder i 2023 på 1,7 milliarder kroner, hvilket bringer Skagen Havns samlede markedsandel i procent på værdi op på 41 mod 34 i 2022.

Det er særligt på landinger af sild og industrifisk at kiloprisen er steget, men også på konsumfisk er der fremgang at spore. For rejefiskeriet bød 2023 dog på en betydelig nedgang, mens fiskeriet af jomfruhummere har været nogenlunde på samme niveau som i 2022.

“Det er positivt for serviceerhvervet og for havnens produktionsvirksomheder at stadig flere fiskefartøjer vælger at lande deres fangst her. Skagen Havn arbejder fortsat fokuseret på at udvikle og forbedre faciliteter til fiskeriet, samt at understøtte den grønne omstilling. Vi har på nuværende tidspunkt flere projekter i støbeskeen, blandt andet er Skagen Havn en del af et bæredygtigt EU projekt, som omhandler at etablere landstrøm til større fiskefartøjer, så de kan være koblet på landstrøm imens de lander,” lyder det fra direktør for Skagen Havn, Willy B. Hansen.

Powered by Labrador CMS