Råber vagt i gevær: For få fiskere tager fiskeskipperuddannelse

Foto: Martec

Der skal mere fart på generationsskiftet i fiskeriet, ellers ender erhvervet med at mangle fiskeskippere. Sådan lyder opråbet fra forstanderen på Martec Skagen.

Publisert Sist oppdatert

Selvom antallet af danske fiskefartøjer bliver færre, så bliver dem, som er tilbage større og større, og det stiller øgede krav til fiskerne, som skal styre fartøjerne.

Men selvom det kræver en uddannelse til fiskeskipper af 3. grad, som er det lovmæssige krav for at stå ved roret på de fleste erhvervsfiskefartøjer, så er der langt imellem de studerende på Martec i Skagen, som er det eneste sted i Danmark, der uddanner fiskeskippere.

Derfor råber forstanderen nu vagt i gevær. Hvis ikke flere går i gang med uddannelsen, så kommer branchen på sigt nemlig til at mangle fiskeskippere.

“Gennemsnitsalderen blandt danske fiskere er over 50 år, og for skipperne er den endnu højere. Der er ganske vist blevet færre fartøjer, men der er altså stadig et godt fiskerierhverv i Danmark, og man kan fortsat tjene gode penge i erhvervet. Så vi har brug for, at der kommer mere fart på ‘generationsskiftet’ for skipperne,” siger forstander på Martec Skagen, Anders Christian Toft Andersen, til mediet Erhverv+.

Længden på de fleste erhvervsfiskefartøjer er i dag imellem 15 og 45 meter. For at styre disse skal skipper mindst bære uddannet fiskeskipper af 3. grad, mens mens styrmanden skal være uddannet styrmand af 3. grad – eller bedstemand, såfremt skibet er mindre end 24 meter langt.

Powered by Labrador CMS