Fejl i IT-system lukker tilgangen til den digitale farvandserklæring

Den digitale farvandserklæring, der er tilgængelig via Fiskeristyrelsens hjemmeside, er blevet lukket fra og med 13. februar 2024.

Publisert

Det er ikke længere muligt at tilgå den digitale farvandserklæring på Fiskeritstyrelsens hjemmeside. Det oplyser styrelsen i en pressemeddelelse, hvor det ligeledes forklares, at lukningen skyldes en fejl i et bagvedliggende IT-system.

Fiskeristyrelsen arbejder på at kunne stille en ny løsning for digitale farvandserklæringer til rådighed hurtigst muligt.

Hvad skal man gøre indtil ny løsning er fundet?

Efter lukning af den digitale farvandserklæring, vil det stadig være muligt at indsende farvandserklæring til Fiskeristyrelsen.

På Fiskeristyrelsens hjemmeside er der en PDF, som enten kan printes og udfyldes eller udfyldes i selve PDF'en og sendes i en mail til styrelsen.

PDF'en findes samme sted, som linket til den digitale farvandserklæring blev vist, og skal benyttes indtil en ny digital løsning er klar.

Powered by Labrador CMS