Forbud mod erhvervsmæssigt fiskeri af ål i saltvand er trådt i kraft

Ål. Foto: Danmarks Fiskeriforening
Ål.

Den 1. juli 2023 blev der vedtaget nye regler om forbud mod fiskeri af ål i saltvand. Det betyder, at det i perioden fra den 1. oktober 2023 til og med den 31. marts 2024 er forbudt at udøve erhvervsmæssigt fiskeri efter ål i saltvand.

Publisert Sist oppdatert

Lukkeperioden gælder for det erhvervsmæssige fiskeri efter ål i saltvand. Ifølge de nye regler er det heller ikke tilladt at opbevare levende ål i eksempelvis hyttefade, opbevaringsruser og lignende i lukkeperioden. Hvis der fanges ål i lukkeperioden, skal disse straks genudsættes.

Det er fra lukkeperiodens start den 1. oktober 2023 heller ikke tilladt at lande ål, fanget i saltvand, inden denne dato. Alle fangede ål skal således være landet senest 30. september 2023 og være taget op af hyttefade, opbevaringsruser eller lignende.

For at få forlænget sin ålefiskeritilladelse er der ifølge reglerne krav om, at man skal kunne dokumentere, at man har landet ål det forgange år. De nye regler om lukkeperioden fra den 1. oktober 2023- den 31. marts 2024 kan dog gøre det vanskeligt for ålefiskerne at leve op til dette krav – og hermed at kunne opretholde deres åletilladelse i 2024.

På baggrund af en forespørgsel fra Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation (DFPO) og Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri Producentorganisation (FSK-PO) er der derfor givet dispensation fra kravet om, at fiskere med tilladelse til erhvervsmæssigt fiskeri af ål i saltvand, skal dokumentere landinger i 2023 for at bibeholde deres tilladelse til fiskeri af ål i 2024.

Ålefiskere med tilladelse til erhvervsmæssigt ålefiskeri vil derfor automatisk få en ny tilladelse tilsendt senest medio marts måned 2024, som gælder efter lukkeperiodens udløb 31. marts 2024.

Powered by Labrador CMS