Blue Ocean Robotics er nomineret til fornem hæder

CEO i Blue Ocean Robotics, Claus Risager. Foto: Blue Ocean Robotics
CEO i Blue Ocean Robotics, Claus Risager.

Overordentlig mange har nomineret Blue Ocean Robotics som en overbevisende kandidat til at løbe af med sejren i kåringen af Årets Robotvirksomhed 2022.

Publisert

Torsdag startede afstemningen om, hvilken af de 3 finalister, der får en statuette, når Odense Robotics afslører vinderen af Årets Robotvirksomhed 2022 den 23. marts i år.

Prisen Årets Robotvirksomhed uddeles af Odense Robotics til en virksomhed, der i særlig grad har udmærket sig. I dag inkluderer Odense Robotics klyngen 260 virksomheder, og Blue Ocean Robotics er sammen med to andre danske robotvirksomheder, Universal Robots og Capra Robotics, nomineret til prisen som Årets Robotvirksomhed.

”Vi er meget stolte og beærede over at være blandt finalisterne til Årets Robotvirksomhed 2022 i Danmarks nationale robotklynge Odense Robotics. I en tid med stor mangel på hænder i mange brancher og øget fokus på sundt arbejdsmiljø, oplever vi en stærkt stigende efterspørgsel på robotter til at hjælpe mennesker, og det gælder hele vores palet af servicerobotter, herunder UVD Robots, GoBe Robots og PTR Robots,” fortæller Claus Risager, CEO i Blue Ocean Robotics.

Blue Ocean Robotics har som international frontløber inden for servicerobotter, leveret på alle kåringens parametre: Ektraordinær vækst, stort engagement i robotklyngen og strategisk lederskab.

Odense Robotics uddeler på sit årsmøde under den nordiske robotmesse R-22, 23. marts, både prisen for ”Robotics Company of the Year” og en ny pris ”Robotics Startup of the Year”.

Powered by Labrador CMS