Akutpakke på 405 millioner kroner skal forbedre vandmiljøet

Arkivfoto: Miljøstyrelsen

Regeringen og en historisk bred vifte af Folketingets partiet bag Finansloven for 2024 har lanceret en akutpakke på 405 millioner kroner, der skal forbedre vandmiljøet i Danmark.

Publisert Sist oppdatert

Det danske vandmiljø er presset af iltsvind som følge af for store udledninger af kvælstof. Derfor afsætter regeringen og aftalepartierne bag Finansloven for 2024 nu 75 millioner kroner årligt i 2024-2026 og 100 millioner kroner i 2027 til en akutpakke, der skal forbedre vandmiljøet i Danmark. Akutpakken skal bidrage til opnåelse af målene i vandrammedirektivet.

“Forholdene i vores vandmiljø er alarmerende. Det er afgørende for fremtidens vandmiljø, at vi handler nu, og med denne finanslov tager vi endnu et skridt i den rigtige retning. Med de afsatte midler kan vi gøre endnu mere for at forbedre det danske vandmiljø, og jeg vil nu indkalde partierne bag finansloven for at aftale nærmere om indholdet i akutpakken,” lyder det fra miljøminister Magnus Heunicke.

Powered by Labrador CMS