Stor demonstration mod havneudvidelse – Nu er høringsfristen slut

Foto: Facebook / Beskyt Aarhusbugten Nu

Høringsfasen om en udvidelse af Aarhus Havn er slut. Det “fejrede” Foreningen Beskyt Aarhusbugten, Den Grønne Studenterbevægelse og Det Fælles Bedste lørdag med en samlet demonstration mod projektet.

Publisert

Over 1.500 høringssvar er der indgivet om udvidelsen af Danmarks største erhvervshavn i Aarhus, og langt de fleste er imod. Det skriver TV2 Østjylland.

Dermed står det klart, at modstanden er massiv, og derfor havde de tre foreninger Den Grønne Studenterbevægelse, Det Fælles Bedste og Foreningen Beskyt Aarhusbugten i fællesskab inviteret til demonstration lørdag, for at vise deres utilfredshed med projektet, som skal give over 100 hektar ekstra plads til havnen.

“Vi vil gerne markere, at bare fordi høringsfristen er overstået, er sagen ikke glemt,” siger Svend Erik Kristensen, der er formand for foreningen Beskyt Aarhusbugten til TV2 Østjylland.

Foreningerne har flere anker mod havneudvidelsen, men det er særligt hensynet til naturen og den globale klimakrise, hvor de frygter, at en større havn vil føre til enorme mænger af drivhusgasser både i anlægsfasen og den øgede drift.

Her kan du se et interview fra TV Aarhus med formanden for foreningen Beskyt Aarhusbugten, Svend Erik Kristensen.

Powered by Labrador CMS