Dyrenes Beskyttelse guider til at vælge fisk til julebordet

På et dansk julefrokostbord er der ofte både sild, rødspætte og laks på menuen. Men hvordan har de her dyr egentlig haft det, inden de landede på bordet?

Det kan være enormt svært at vælge den rette julefisk. Der er ikke mange informationer på pakkerne med fisk, og de forskellige mærker kan være svære at gennemskue.

I køledisken ses fiskene ofte stemplet med initialer som ASC, MSC, NaturSkånsom eller med de velkendte økologiske mærker – både det røde danske og det grønne europæiske blad. Mærkerne er alle skabt for at hjælpe os forbrugere på vej.

Fisk skal de behandles, så de bliver udsat for så lidt stress og smerte som overhovedet muligt i forbindelse med fangst, håndtering og aflivning. Dyrenes Beskyttelses konsulent for fisk, Nicolaj Lindeborgh, guider derfor her til at vælge den bedste fisk til julebordet.

Torsk
Desværre er torskebestandene i de Danske farvande; Nordsøen, Kattegat, og Østersøen kun gået én vej de seneste år, og det er nedad. Selv om mange bestande efterhånden forvaltes efter anbefalingerne fra Det Internationale Havforskningsråd, så der ikke fanges ret mange torsk mere, så bedres bestandene ikke eller i bedste fald meget langsomt.

Det er dybt foruroligende og det indikerer, at problemerne for torsken er langt større, end at man kan redde bestandene ved at fiske mindre. Årsagerne til torskens vanskeligheder skal nok findes i en kombination af grunde; torsken foretrækker koldt vand så klimaforandringer og varmere vand er ikke godt for den, der til iltsvind og andre forringelser i det marine miljø.

Havmiljøet skal forbedres på en række områder, så torsken igen kan trives, men det tager lang tid og kræver politisk vilje. På kort sigt er mindre fiskeri det eneste virkemiddel, der kan bruges. Torskebestandene har det så dårligt i de danske havområder, at vi skal være meget tilbageholdende med at fange og spise den.

Hvis man vil spise torsk, så vælg fisk fra andre havområder, for eksempel det nordøstlige Atlanterhav hvor bestandene har det bedre, mener Dyrenes Beskyttelse – og kig så efter MSC mærket.

Sild
Sildebestandene i Nordsøen har det godt. Bestanden i den østlige Østersø (øst for Bornholm) er lav, men de fastsatte kvoter er i overensstemmelse med anbefalingerne fra det Internationale Havforskningsråd.

Så hvis man vælger sild mærket med MSC, eller NaturSkånsom er man sikker på, at silden kommer fra en bestand, der ikke er overfisket.

Fiskefilet
Den panerede fiskefilet til julefrokosten består traditionelt af en fladfisk, det kan være en skrubbe, rødspætte eller ising. I dette tilfælde er MSC-mærket ikke en garanti for, at du får den fisk, der er mest skånsom mod miljøet.

Rødspætter og andre fladfisk bliver ofte fanget ved bundtrawl, det vil sige med redskaber, der bliver slæbt hen over havbunden. Den type redskaber kan godt opnå MSC-certificering selv om bundkontakten på flere måder er en dårlig løsning, fordi der udledes mere CO2 per kilo fanget fisk end ved andre fiskerier, og bundkontakten har en negativ indflydelse på havbundens dyresamfund.

Det bedste valg af fisk til fiskefileten er derfor rødspætte, skrubbe eller ising, der er mærket med statens nye mærke NaturSkånsom. Her er det et krav, at fiskene, ud over at komme fra bestande der er bæredygtigt forvaltede, også skal være fanget i fiskeredskaber der er skånsomme mod havbunden.

NaturSkånsom startede i november 2020, men det er endnu ikke så udbredt og kan derfor være svært at støde på. Derfor kan en anden mulighed være at spørge efter skrubbe, ising og rødtunge fanget med garn i danske farvande.

Laks
Laksefiskeri i danske farvande foregår næsten udelukkende i Østersøen. Mange af de vilde bestande af laks i Østersøen og i det Nordøstlige Atlanterhav er mindre, end de burde være. Det skyldes en kombination af sygdomme, parasitter som lakselus, dårlige forhold på deres levesteder og overfiskeri.

Bestandene af laks i Østersøen har det så dårligt, at man det Internationale havforskningsråd nu helt fraråder at fiske laks i den Danske del af Østersøen. Der er åer, med tilknyttede laksebestande, hvor bestandene er så store at de tåler fiskeri, men overordnet set overskrider fangsterne af laks i Østersøen det som Havforskningsrådet anbefaler. Derfor anbefaler Dyrenes Beskyttelse at man ikke spiser vilde laks fra Østersøen.

Hvis man vil købe en vild laks er der mange andre bestande i verden, hvor der bliver fisket laks på en bæredygtig måde. Det vil typisk være bestande fra Stillehavet.