Endnu en dansk færge satte passagerrekord i 2021

Med hele 58.970 passagerer på et år slog Tunøfærgen sin tidligere rekord med næsten flere 7.000 passagerer.
2021 blev et godt år for Tunøfærgen, der med 58.970 rejsende havde det højeste passagerantal nogensinde. Det oplyser Odder Kommune.
Rekorden skyldes blandt andet mange endagsturister, der havde glæde af færgens ekstra middagssejladser i højsæsonen, lyder det fra overfartsleder Bjarne Møllgaard.
”Vi havde rigtig mange turister med vores afgange, som havde telt med og tog en overnatning eller to på øen. Det er også min fornemmelse af øens andre overnatningstilbud var velbesøgte. Mange af turisterne havde vi ikke set før. Men de var meget tilfredse, og flere fortalte at de ville komme igen,” siger Bjarne Møllgaard.
Tunøfærgens passagertal siden 2015:
- 2015: 45.374
- 2016: 46.640
- 2017: 46.108
- 2018: 51.959
- 2019: 50.699
- 2020: 52.046
- 2021: 58.970
Her kan du se video fra Færgesekretariatets besøg på Tunøfærgen, og hør mere om færgen og Tunø: