Søfragt med biobrændstof har positiv effekt på Bestsellers klimaaftryk
![Søfragt med biobrændstof har positiv effekt på Bestsellers klimaaftryk Søfragt med biobrændstof har positiv effekt på Bestsellers klimaaftryk](https://image.fiskerbladet.dk/1652770.webp?imageId=1652770&width=960&height=540&format=jpg)
Den danske modevirksomhed Bestseller arbejder kontinuerligt på at forbedre sin miljøpåvirkning. Nye resultater viser, at en investering i at benytte biobrændstof ved søfragt har ført til en reducering af CO2-udledningen på 37.000 tons siden 2021.
![Søfragt med biobrændstof har positiv effekt på Bestsellers klimaaftryk Søfragt med biobrændstof har positiv effekt på Bestsellers klimaaftryk](https://image.fiskerbladet.dk/1652770.webp?imageId=1652770&width=960&height=540&format=jpg)
For næsten to år siden annoncerede Bestseller et samarbejde med Maersk, som skulle sikre, at varer fragtet med skib ville blive transporteret med Maersk ECO Delivery – en biobrændstofløsning med lav CO2-udledning. Investeringen har nu vist positive resultater.
Sammenlignet med traditionel transport baseret på fossile brændstoffer har det ført til mere end 37.000 tons undgået CO2-udledning – svarende til det årlige energiforbrug for 8000 biler*. Uden dette partnerskab ville Bestsellers samlede udledning fra logistik i 2021-22 have været mere end 20 procent højere.
”Vi er stolte af, at vores investering i en mere CO2-venlig søfragt gør en reel forskel i vores klimaaftryk. Samarbejdet vil fortsat spille en vigtig rolle i vores bæredygtighedsstrategi og at se de positive resultater er en stor motivationsfaktor for os i vores jagt på en fuldt CO2-neutral logistikdrift,” siger logistikdirektør hos Bestseller, Allan Kyhe Kjærgaard.
Søfragt udgør mere end 80 procent af Bestsellers samlede transportløsninger. Maersk ECO Delivery – herunder global transport fra hovedhavne i Kina og Bangladesh – udgør langt størstedelen af virksomhedens søfragt.
The post Søfragt med biobrændstof har positiv effekt på Bestsellers klimaaftryk first appeared on Maritime Direct.