Over 150 meter af Den nye Storstrømsbro er snart på plads

Over 150 meter af Den nye Storstrømsbro er snart på plads

Nu er det snart muligt at se to brodragere i forlængelse af hinanden på byggeriet af Den nye Storstrømsbro.

Publisert Sist oppdatert
Over 150 meter af Den nye Storstrømsbro er snart på plads

Torsdag blev den tredje brodrager til Den nye Storstrømsbro hejst op på bropiller i Storstrømmen, og den bliver placeret i forlængelse af den første brodrager i vandet ud for Falster.

”Når den tredje brodrager er hejst op, bliver det første gang på projekt, at vi kan se to af de store brodragere sat i forlængelse af hinanden. Så har vi samlet set et stykke bro på mere end 150 meter over Storstrømmen,” lyder det fra projektchef hos Vejdirektoratet, Niels Gottlieb.

Den første brodrager til Den nye Storstrømsbro blev i december 2022 sejlet ud i Storstrømmen og hejst op på bropiller i vandet ud for Falster. I februar 2023 blev en tilsvarende brodrager hejst op på bropiller tæt kysten ved Masnedø, og onsdag blev brodrageren, der i går blev hejst op, sejlet ud til bropillerne og gjort klar til hejseoperationen.

Brodragerne er de elementer, som forbinder bropillerne og bærer selve kørebanen og jernbanen. Bortset fra de to nordligste og de to sydligste nærmest land, bliver de alle bygget på byggepladsen på Masnedø, inden de skal sejles ud og hejses op.

The post Over 150 meter af Den nye Storstrømsbro er snart på plads first appeared on Maritime Direct.

Onsdag den 8. marts blev brodrageren sejlet ud til bropillerne og gjort klar til hejseoperationen.
Onsdag den 8. marts blev brodrageren sejlet ud til bropillerne og gjort klar til hejseoperationen.
Powered by Labrador CMS