Klager får Aarhus Havn til at flytte ankerplads

Klager får Aarhus Havn til at flytte ankerplads

Støjgener fra skibe ved ankerpladsen ud for havnen i Aarhus ser ud til at have fået en ende, efter Søfartsstyrelsen har godkendt at flytte ankerpladsen ud for havneområdet.

Publisert Sist oppdatert
Klager får Aarhus Havn til at flytte ankerplads

En række borgere i den sydlige del af Aarhus har i den seneste tid klaget over støj fra skibe, der ligger til ved ankerpladsen ud fra havnen i Aarhus.

Derfor har Aarhus Havn foreslået at flytte ankerpladsen ud for havneområdet, og i sidste uge kom så godkendelsen fra Søfartsstyrelsen, hvorfor pladsen nu er flyttet 1,5 kilometer mod syd og 4,3 kilometer mod øst ud i Aarhus-bugten.

“Vi har modtaget en række henvendelser fra borgere, der har oplevet støjgener. Derfor indledte vi et samarbejde med specialister i lavfrekvent støj, der skulle hjælpe os med at lokalisere støjkilderne. Her viste det sig, at der under særlige vejrforhold kan opleves lavfrekvent støj fra skibene, der ligger til på ankerpladsen ud for havneområdet,” forklarer kommunikationschef hos Aarhus Havn, Daniel Møller Jensen.

“Efter at have lokaliseret støjkilderne besluttede vi os for at undersøge en ny mulig lokation for en ankerplads. Her har vi blandt andet set på vanddybder og eksisterende sejlrender, og vi har fundet et egnet sted, som Søfartsstyrelsen nu også har godkendt som fremtidig ankerplads,” siger han.

Skibene har allerede taget den nye ankerplads i brug, og den nye placering har fået en positiv modtagelse.

“Vi kan se, at skibene allerede har taget godt imod den nye ankerplads, og vi glæder os over, at vi med flytningen kan reducere støjgenerne til gavn for de berørte borgere,” lyder det fra Daniel Møller Jensen.

Aarhus Havn har derudover igangsat en forundersøgelse af etablering af landstrøm på containerterminalen. Her forventer man, at de første containerskibe kan koble sig på landstrøm i løbet af 2026. Det vil – udover at fjerne udledningen af partikler og emissioner – fjerne støjgenerne i den nordlige del af Aarhus.

The post Klager får Aarhus Havn til at flytte ankerplads first appeared on Maritime Direct.

Søfartsstyrelsen har godkendt flytning af ankerpladsen ud for havnen i Aarhus. Pladsen er flyttet 1,5 km. syd på og 4,3 km. øst ud i Aarhusbugten til den nederste af de to cirkler. Det er et område med 700 meter i radius. Illustration: Aarhus Havn
Søfartsstyrelsen har godkendt flytning af ankerpladsen ud for havnen i Aarhus. Pladsen er flyttet 1,5 km. syd på og 4,3 km. øst ud i Aarhusbugten til den nederste af de to cirkler. Det er et område med 700 meter i radius. Illustration: Aarhus Havn
Powered by Labrador CMS