Höegh Autoliners bestiller verdens største bilskibe

Det norske rederi Höegh Autoliners har bestilt to bilskibe i Aurora-klassen. De står til at blive verdens største bilskibe med en kapacitet på 9.100 ceu.

Det norske rederi Höegh Autoliners har valgt at bygge to bilskibe i Aurora-klassen. Når de er færdigbyggede vil de to skibe have en kapacitet på 9.100 ceu og være verdens største bilskibe.
Det er China Merchants Heavy Industrys værft i Jiangsu, som står for leveringen af de nye ammoniakdrevne bilskibe.
Höegh Autoliners har et mål om at bygge en flåde på 12 Aurora-klasse bilskibe, og rederiet har længe gået med overvejelser om at gå på børsen for at finansiere de 12 nye skibe.
Rederiet er i øvrigt lige nu indehaver af verdens hidtil største bilskibe, som har en kapacitet på 8,500 ceu, men den rekord kan de altså selv slå, når de to nybygninger står til at blive leveret i andet halvår af 2024.
The post Höegh Autoliners bestiller verdens største bilskibe first appeared on Maritime Direct.