Havnebesøg og PtX: Kong Frederik deltager i erhvervsfremstød i Polen

Havnebesøg og PtX: Kong Frederik deltager i erhvervsfremstød i Polen

Det bliver med deltagelse af majestæten, når danske virksomheder den 31. januar indleder et erhvervsfremstød i Polen med blandt andet havnebesøg i Szczecin.

Publisert Sist oppdatert
Havnebesøg og PtX: Kong Frederik deltager i erhvervsfremstød i Polen

Kong Frederik gennemfører det officielle erhvervsfremstød til Polen, som har været forberedt i lang tid, inden tronskiftet blev kendt. Sådan lyder det i en pressemeddelelse fra Udenrigsministeriet.

I Polen vil majestæten stå i spidsen for en stor dansk erhvervsdelegation bestående af 38 danske virksomheder samt udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen, klima- energi og forsyningsminister Lars Aagaard og minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Jacob Jensen.

Erhvervsfremstødet, bringer den danske delegation til Polens hovedstad Warszawa, hvor fokus ligger på energieffektivisering samt klimavenlig landbrugsproduktion og biogas.

I umiddelbar forlængelse af erhvervsfremstødet har den danske ambassade desuden arrangeret et besøg for Kongen i havnebyen Szczecin, hvor 25 danske virksomheder inden for offshore vind, power-to-x og havneudvikling vil deltage.

Polen Danmarks 9. største eksportmarked, og de cirka 700 danske virksomheder, der allerede har etableret forretning i landet, bidrager med cirka 100.000 arbejdspladser.

Dansk Industri, Landbrug & Fødevarer og Dansk Erhverv er medarrangører for eksportfremstødet.

The post Havnebesøg og PtX: Kong Frederik deltager i erhvervsfremstød i Polen first appeared on Maritime Direct.

Powered by Labrador CMS