Endnu en kapring i Guinea bugten

M / V Rowayton Eagle er blevet boardet 200 nm syd for Accra, Ghana
Den 199x32m store bulk carrier, M/V Rowayton Eagle, er blevet boardet af pirater 200NM syd for Accra, rapporterer Dryad Global. Det skete 0424 UTC i dag, lørdag. Skibets sidst kendte position var 02 55.0N 001 56.6E.
Besætningen befinder sig i skibets citadel. AIS-sporing antyder, at skibet har drifted siden 27. januar. Rowayton Eagle, IMO: 9575216, er registreret på Marshalløerne og blev bygget af Dayang Shipping, Kina.
Dette er den 7. offshore-hændelse i Guineabugten i år og den tredje offshore-boarding. De samlede hændelser af pirat angreb i Guineabugten sidste år viste en stigning på 12% i forhold til 2019. Mislykkede forsøg steg dramatisk i 2020, hvilket kan føre til yderligere kapringsforsøg.
Dryad anbefaler, at alle skibe, der passerer området, gør det mindst 200 NM fra kysten og under højeste beredskab.