DFDS melder fald i passagerer og stigning i fragt

DFDS melder fald i passagerer og stigning i fragt

DFDS kan juble over fremgang i fragtmængderne i august i forhold til sidste år, mens antallet af passagerer fortsat er mærket af rejserestriktioner.

Offentliggjort Sidst opdateret
DFDS melder fald i passagerer og stigning i fragt

Det var både positive og negative nyheder, da DFDS udsendte deres månedlige færgemængderapport for august. Her kunne de nemlig oplyse, at rederiets samlede fragtmænder i årets sidste sommermåned landede på 3.303.000 lanemeter. Det er en stigning på 0,6 procent i forhold til samme måned sidste år.

“Mængderne transporteret i august 2021 af forretningsenhederne Baltic Sea og Mediterranean var en god del højere end i august 2020. North Seas mængder var på niveau med 2020, da mængder fra bilindustrien var negativt påvirket af flaskehalse i globale forsyningskæder. Mængderne for hver af de tre forretningsenheder var højere end i 2019,” skriver DFDS.

Anderledes så det ud med antallet af passagerer, der i august faldt til 157.000. Det er et fald på 38,9 procent sammenlignet med samme måned sidste år.

“Det samlede antal passagerer i august 2021 var 38,9 procent lavere end i 2020 som følge af en fortsat negativ påvirkning fra rejserestriktioner og en midlertidig lempelse af rejserestriktionerne i første halvdel af august 2020,” skriver rederiet.

The post DFDS melder fald i passagerer og stigning i fragt first appeared on Maritime Direct.

Powered by Labrador CMS