Forhøjelse af rationer for MAF- og FKA-fiskerier
Fiskeristyrelsen oplyser, at visse rationer for MAF- og FKA-fiskerier bliver forhøjet. Læs mere her om hvilke.
For rationer for MAF-fiskerier er de nye regler frem til 31. december 2020 ifølge Fiskeristyrelsen følgende:
Torsk i Nordsøen
Fra den 1. oktober 2020 og indtil videre er det tilladt at fiske, medbringe og lande følgende mængder torsk pr. kvartal:
Fartøjer under 6 meter 4.600 kg
Fartøjer på 6 meter og under 9 meter 9.200 kg
Fartøjer på 9 meter og derover 14.450 kg
Torsk i Skagerrak
Fra den 1. oktober 2020 og indtil videre er det tilladt at fiske, medbringe og lande følgende mængder torsk pr. kvartal:
Fartøjer under 6 meter 3.150 kg
Fartøjer på 6 meter og under 9 meter 6.300 kg
Fartøjer på 9 meter og derover 9.450 kg
Tunge i Nordsøen
Fra den 1. oktober 2020 og indtil videre er det tilladt at fiske, medbringe og lande følgende mængder tunge pr. kvartal:
Fartøjer under 6 meter 450 kg
Fartøjer på 6 meter og under 9 meter 900 kg
Fartøjer på 9 meter og derover 1.350 kg
Tunge i Skagerrak, Kattegat samt Østersøen og Bælterne
Fra den 1. oktober 2020 og indtil videre er det tilladt at fiske, medbringe og lande følgende mængder tunge pr. kvartal:
Fartøjer under 6 meter 1.400 kg
Fartøjer på 6 meter og under 9 meter 2.850 kg
Fartøjer på 9 meter og derover 4.250 kg
Rødspætte i Nordsøen
Fra den 1. oktober 2020 og indtil videre er det tilladt at fiske, medbringe og lande følgende mængder rødspætte pr. kvartal:
Fartøjer under 6 meter 3.500 kg
Fartøjer på 6 meter og under 9 meter 7.000 kg
Fartøjer på 9 meter og derover 10.500 kg
Rødspætte i Skagerrak
Fra den 1. oktober 2020 og indtil videre er det tilladt at fiske, medbringe og lande følgende mængder rødspætte pr. kvartal:
Fartøjer under 6 meter 1.400 kg
Fartøjer på 6 meter og under 9 meter 2.800 kg
Fartøjer på 9 meter og derover 4.200 kg
Rødspætte i underområde 22-32 i Østersøen og Bælterne
Fra den 1. oktober 2020 og indtil videre er det tilladt at fiske, medbringe og lande følgende mængder rødspætte pr. kvartal:
Fartøjer under 6 meter 6.900 kg
Fartøjer på 6 meter og under 9 meter 13.850 kg
Fartøjer på 9 meter og derover 20.750 kg
For rationer for FKA-fiskerier er de nye regler frem til 31. december 2020 ifølge Fiskeristyrelsen følgende:
Rødspættefiskeri i Østersøen
Med virkning fra den 1. november 2020 og indenfor 20 % af den danske disponible mængde rødspætte i Østersøen er fiskeriet indtil videre reguleret med kalendermånedsration på 35.000 kg.
Rødspættefiskeri i Skagerrak
Med virkning fra den 1. november 2020 og indenfor 10 % af den danske disponible mængde rødspætte i Skagerrak er fiskeriet indtil videre reguleret med kalendermånedsration på 10.500 kg.
Laksefiskeri i Østersøen
Med virkning fra den 1. november 2020 og indenfor 51,9 % af den danske disponible mængde laks i Østersøen er fiskeriet er indtil videre reguleret med halve kalendermånedsrationer på 1.400 stk.
Tungefiskeri i Nordsøen
Med virkning fra den 1. november 2020 og indenfor 5 % af den danske disponible mængde tunge i Nordsøen er fiskeriet indtil videre reguleret med halve kalendermånedsrationer på 1.225 kg.
Pighvar og herunder slethvar i Nordsøen
Med virkning fra den 1. november 2020 og indenfor 10 % af den danske disponible mængde pighvar og herunder slethvar i Nordsøen er fiskeriet indtil videre reguleret med halve kalendermånedsrationer på 8.750 kg.
Yderligere regler for FKA-rationsfiskerier
Fælles for alle de anførte FKA-rationsfiskerier er, at FKA-fartøjer først må påbegynde fiskeri på rationsvilkår, hvis der efter ansøgning er udstedt tilladelse fra Fiskeristyrelsen.
FKA-fartøjer, til hvilke der er opnået tilladelse til deltagelse i et FKA-rationsfiskeri, må i tilladelsesperioden ikke fiske uden for det farvand tilladelsen omhandler.
Uanset der for et FKA-fartøj er ansøgt og opnået tilladelse til deltagelse i FKA-rationsfiskeri, vil landede mængder af den pågældende kvote til enhver tid først fragå fartøjets aktuelle årsmængde, hvis ikke denne allerede er opfisket.
Ved fiskeri i Østersøen underområde 22-32, gælder de generelle vilkår for fiskeri, der er udmeldt i bilag 6 meddelelse nr. 2 af 19. december 2019 om vilkår for fiskeri i ICES-underområde 22-32 i Østersøen i 2020.
Ansøgning om tilladelse til rationsfiskeri skal for FKA-fartøjer, der deltager i puljefiskeri, indeholde samtykke fra de øvrige deltagere i puljefiskeriet, evt. ved puljebestyreren.