Venstre-politiker vil skyde halvdelen af sælerne i Østersøen

Arkivfoto: Einar Jonsson / Unsplash

Skyd halvdelen af alle sælerne i Østersøen. Sådan lyder forslaget fra Venstres Folketings-medlem Erling Bonnesen.

Publisert

For at hjælpe torsebestanden i Østersøen har EU sænket torskekvoterne for 2022 med svimlende 88 procent, men nu vil Folketingspolitikeren Erling Bonnesen hjælpe fiskebestanden på en anden måde.

Ifølge Venstre-politikeren, der er medlem af miljø- og fødevareudvalget, bør man nemlig skyde halvdelen af alle sælerne i Østersøen, da de er til skade for både fiskebestandene og for de lokale fiskere.

“Lad os tale lige ud af posen. Sælerne er fredet og har opformeret sig helt ekstremt. De æder masser af fisk, og det fortsætter, selv om fiskerne udelukkes fra Østersøen. Jeg kunne godt tænke mig, at man regulerede bestanden og fik skudt for eksempel halvdelen,” siger Erling Bonnesen til Fyns Amts Avis.

Venstre-politikeren, der er opstillet til Folketinget i Fyns Storkreds har ladet sig inspirere af Sverige, hvor det allerede er på tale at regulere sælbestanden for at hjælpe torskene.

Powered by Labrador CMS