Stor hæder: HM 555 Kingfisher er kåret som Årets Læreplads 2023

Kåring af årets læreplads i fiskeriet 2023. Foto: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd
Kåring af årets læreplads i fiskeriet 2023.

Fredag overraskede og hyldede Fiskeriets Arbejdsmiljøråd et særligt udvalgt fartøj, hvor skipper og besætning formår at tage lærlinge under deres vinge

Publisert

‘De gav mig chancen for at blomstre!’, ‘Åbne arme, en god velkomst og gensidig respekt’ samt ‘APV og fokus på sikkerhed’. Sådan lyder et udpluk af de ting, som fiskerilærling Christian Poulsen fremhæver ved sin praktikplads HM 555 Kingfisher – hvilket netop har sikret Hanstholm-fartøjet prisen som Årets Læreplads 2023. Det oplyser Fiskeriets Arbejdsmiljøråd i en pressemeddelelse.

Det er bestyrelsen i Fiskeriets Arbejdsmiljøråds, som hvert år kårer den bedste praktikplads ud fra indstillinger fra lærlinge, og i år var det et stærkt felt med også L 757 Altje Postma, HM 94 Em Olsen, FN 462 Jeanne, R 230 Ocean Freja, Hm 228 Pondus og L 232 Tove Kynde, men i sidste ende blev det altså HM 555 Kingfisher, det snuppede prisen.

“HM 555 Kingfisher er et skoleeksempel i, hvordan man er en god læreplads – her oser det af godt arbejdsmiljø; både fysisk og psykisk. De har taget godt imod lærlingen, sat ham ind i deres Arbejdspladsvurdering (APV) og sikkerhedsprocedurer – og så har de boostet hans selvtillid: De har virkelig formået at vise vejen for et ungt menneske og givet ham chancen for at udvikle sig, så han tilmed tager skridtet til at tage på Skipperskolen,” siger direktør i Fiskeriets Arbejdsmiljøråd, Flemming Christensen.

Prisen bliver normalt uddelt til Blå Bevis i Thyborøn, men som noget nyt var Fiskeriets Arbejdsmiljøråd i år taget til Hanstholm for at overrække prisen til skipper og besætning.

Foruden hyldest, så får får HM 555 Kingfisher også et diplom og en check på 8000 kroner.

Powered by Labrador CMS