Infrastruktur og bæredygtighed sikrer Rønne Havn initiativpris

Rønne Havn. Foto: Port of Roenne A/S
Rønne Havn.

Nye markedsområder, bæredygtige løsninger og fremtidens infrastruktur. Det er nogle af begrundelserne for, at Rønne Havn er sikret fornem hæder.

Publisert

Rønne Havn har haft mod til at tænke visionært og investere i nye markedsområder, bæredygtige løsninger og fremtidens infrastruktur til gavn for hele Bornholms vækst og udvikling. Det belønnes nu med DI Bornholms initiativpris, oplyser DI i en pressemeddelse.

Prisen uddeles hvert år som en hyldest til virkelysten, kreativiteten og skabertrangen blandt de mindre og mellemstore virksomheder i DI’s medlemskreds. Det er virksomheder som på en eller anden måde kan fremhæves og fremstå som en god og inspirerende rollemodel for andre erhvervsledere.

Initiativprisen overrækkes til administrerende direktør Thomas Bendtsen af borgmester Jacob Trøst og formand for DI Bornholm Kenn Kjellberg tirsdag den 22. februar.

Powered by Labrador CMS