Corona lukker nordjysk fiskefabrik

Foto Thorfisk
Foto Thorfisk

Fiskefabrikken Thorfisk fra Hanstholm er midlertidig lukket, efter 30 medarbejdere er konstateret smittet med coronavirus. Det skriver TV2 Nord.

Publisert

Der er omkring 50 ansatte på fiskefabrikken Thorfisk i Hanstholm, og i øjeblikket er 30 medarbejdere konstateret smittet med coronavirus. Derfor har virksomhedens administrerende direktør valgt helt at lukke fabrikken midlertidigt.

”Man står tæt, så det har været svært at vurdere, hvem der er nære kontakter. Derfor har vi valgt at sende alle hjem, så de kan blive testet på fjerde- og sjettedagen,” siger administrerende direktør ved Thorfisk, Morten Nielsen, til tv-kanalen.

Også 17 medarbejdere fra Scanfishs produktion i Hantsholm er sendt hjem. Det sker efter, at en medarbejder hjalp til hos Thorfisk i weekenden og efterfølgende er blevet smittet. Ingen af de 17 er indtil videre testet positiv. Thorfisk fiskefabrik har været midlertidig lukket siden weekenden, men regner med at starte produktionen op igen på mandag.

Powered by Labrador CMS