Sådan kommer norsk nybyning fra Karstensens til at se ud

Den nye snurper til Hardhaus AS.

En længde på knap 70 meter og en bredde på mellem 14,80 og 15,50 meter bliver målene for det nye fiskefartøj, som er blevet bestilt hos Karstensens Skibsværft.

Der er fortsat godt gang i forretningen hos Karstensens Skibsværft i Skagen. Virksomheden har nemlig for nyligt taget imod en bestilling på en ny snurper/trawler fra det norske rederi Hardhaus AS.

Trawleren, der koster omkring 322 millioner danske kroner - eller 500 millioner norske kroner, får en længde på 69,99 meter og en bredde på mellem 14,80 og 15,50 meter, mens dybgangen lyder på 8,30 meter.

Ifølge planen skal skroget op nybygningen ankomme til Karstensens Skibsværft i løbet af maj 2026, hvorefter trawleren blandt andet skal udstyres med en Wärtsilä 8L32-hovedmotor med en effekt på 4.640 kW foruden tre hjælpemotorer fra Caterpillar på hver 565 kWe. Derudover kan det nævnes, at der skal installeres sidepropeller fra Brunvoll.

Nybygningen forventes at kunne leveres fra Karstensens Skibsværft i løbet af januar 2027.

Nybygningen til Hardhaus AS.
Powered by Labrador CMS