Første elektrisk drevne foilende arbejdsbåd gennemfører seatrials

Foto: Tuco Group ApS

Den første 100 procent elektrisk drevne foilende arbejdsbåd er nu en realitet fra Tuco Marines ProZero serie af arbejdsbåde.

Publisert

Tuco Marine ApS, med Artemis Technologies Ltd som leverandør af elektrisk fremdrivning og foil teknologi, har i løbet af de sidste år udviklet og bygget verdens første fuldt elektrisk foilende 11m arbejdsbåd, og ‘Pioneer’, som fartøjet er døbt, har i denne uge gennemført succesfulde seatrials.

“Denne prototype, som er den første af sin slags i den kommercielle arbejdsbådssektor, er det største elektriske foliende fartøj i verden. ”Pioneer” har allerede opnået regulatorisk godkendelse efter at have fået udstedt en UK Loadline Exemption på grundlag af opfyldelse af MCA’s Workboat Code gennem ækvivalens og streng risikovurdering og afdækning,” lyder det fra kommerciel direktør for Artemis Technologies Ltd, David Tyler.

“Vores foilende ProZero demonstrator er en game changer. Ved at tilføje hydrofoil teknologi og dermed høj effektivitet er vi i stand til at overvinde barriererne omkring energi lagring som er det største problem i forhold at bygge hurtige både, 100 procent elektriske med tilstrækkelig rækkevidde,” siger administrerende direktør for Tuco Marine ApS – ProZero Workboats, Jonas Pedersen.

Teknologierne bag demonstratorfartøjet inkluderer hydrofoils, flight-kontrolsystem, kulfiberskrog og en fuld elektrisk drivlinje. Alle elementer er udviklet og testet i relevante miljøer inden de er indbygget i den 11m ProZero, og det er kombinationen af disse teknologier, der gør det nye fartøj banebrydende for kommercielle fartøjer og arbejdsbåde, og meget forskellig fra andre produkter under udvikling, hvilket vil muliggøre en overgang til hurtig lav-emission sejlads, da hydrofoil-teknologien nedbringer fartøjets skrogmodstand radikalt.

Dette betyder yderligere minimal forstyrrelse af vandoverfladen og de omkringliggende områder, hvorved strandlinjer og dyrelivet beskyttes, samtidig med at skibe også kan sejle ved høje hastigheder i længere perioder.

Teknologien er skalerbar i hele ProZero serien af arbejdsbåde fra 7 til 15 meter, og tilbyder yderligere operationelle fordele som højere komfort i forhold til både støj og vibrationer og er velegnet til en lang række skibe og applikationer, herunder dem, der anvendes i offshore vindsektoren, persontransport og som patruljebåde

”Vi er svært begejstrede over at være en del af dette projekt med Artemis Technologies. Iain Percy og hans team er med det her produkt, på forkant af udviklingen inden for fremdrivningssystemer til professionelle fartøjer. Og vores lette ProZero både er et super godt match til systemet. Vi ser foiling som en stor mulighed når det drejer sig om at overvinde den helt store barriere for at realisere elektrisk fremdrivning på hurtige fartøjer, nemlig at lagre energi nok ombord. – Ved at nedbringe skrogmodstanden med foils, kan den ekstra rækkevidde opnås fremfor at tilføre yderligere vægt og omkostninger med større batterier,” siger Jonas Pedersen.

Powered by Labrador CMS