Weekendens storm vil påvirke færgetrafikken i store dele af landet

Povl Anker. Arkivfoto: Bornholmslinjen
Povl Anker.

Stormen Malik forventes at ramme Danmark i weekenden, og det har fået DMI til at varsle om ”meget farligt vejr” og vindstød af orkanstyrke.

Publisert

Både store dele af Molslinjens færger og andre små færger landet over vil være generet af stormen Malik, der rammer Danmark lørdag og søndag.

Ifølge DMI kan der opleves vindstød op til orkanstyrke efterfulgt af forhøjet vandstand og stærk strøm.

I øjeblikket betyder det en lang række aflyste færgeafgange hos flere rederier – her i blandt Samsø Rederi, hvor der i skrivende stund er flere op mod ti aflyste afgange til og fra øen i Kattegat.

På turene til og fra Bornholm bliver afgangene med Express 2 aflyst, og i stedet er det færgen Povl Anker, der bliver sat ind.

Hvorvidt stormen kommer til at påvirke hurtigfærgerne på Kattegat, vil vejrprognoserne først senere afgøre.

Det er også forventet, at færgerne på Samsølinjen og Alslinjen vil blive påvirket af aflysninger.

Powered by Labrador CMS