Spændende video: Her bliver sjælden næbhval opduceret i Aalborg

Dette er ikke den omtalte næbhval fra Voerså. Arkivfoto: Ricardo Sagredo / Unsplash
Dette er ikke den omtalte næbhval fra Voerså.

Den sjældne næbhval, som fredag blev fundet på lavt vand ud for kysten ved Voerså i Nordjylland, blev mandag opduceret på Aalborg Universitet.

Publisert Sist oppdatert

Spækhuggere, pukkelhval, sejhval og nu en næbhval. Nordjylland har de senere år haft spændende maritime besøg, omend weekendens visit af næbhvalen ved Voerså blev et – for hvalen – trist et af slagsen.

Efter den sjældne hval, som normalvis lever i det noget dybere Atlanterhav, lagde sig ud for kysten fredag, så døde den i løbet af weekenden, og mandag blev det store dyr obduceret på Aalborg Universitet, for blandt andet at se om man kunne fastslå en dødsårsag.

Under obduktionen blev det konstateret, at næbhvalen blandt andet havde blødninger i tarm og mavesæk samt skummende, mørkerøde lunger, men hvad det præcist var, der tog livet af næbhvalen, var dog ikke så nemt at sige.

“Der var flere sygdomstegn, og man kan ikke pege på én dødsårsag. Jeg tror, der var flere ting, der spillede ind,” siger dyrlæge ved Aalborg Universitet, Trine Hammer Jensen, til Nordjyske.

Powered by Labrador CMS