Tæt på Hanstholm: Havnechefen har en plan
Fra økonomisk morads til en god og lukrativ forretning. Det er målet for Hanstholm Havns nye chef Søren Zohnesen, og det skal opnås ved at satse på en kombination af nyt og velkendt.
Da nytårsraketterne blev sendt til vejrs, markerede de ikke blot et farvel til 2022, men også et farvel til Hanstholm Havn som selvstyrende havn. En stor gæld og et markant underskud gjorde, at en økonomisk redningsaktion var en nødvendighed, og løsningen blev, at Thisted Kommune overtog havnen.
Søren Zohnesen, som de seneste otte år har arbejdet på havnen, blev udnævnt som ny havnechef, men står det til ham, er en kommunal havn ikke en permanent løsning.
“Mig bekendt er det vist første gang, at en havn af den størrelse er gået fra selvstyrende til kommunal. Normalt er det den anden vej, og for mig at se bør en så stor havn som Hanstholm Havn også konkurrere på markedsmæssige vilkår og have egen bestyrelse frem for at være underlagt kommunale regler, love og vedtægter,” siger Søren Zohnesen, der har en fortid som fisker og fiskeskipper.
Han erkender dog, at økonomien var presset, hvilket han mener skyldes flere ting, og at den kommunale håndsrækning var en nødvendighed.
“Dels udvidelsen af havnen til godt 600 millioner kroner, og så havde vores vigtigste kundegruppe/forretningsområde, fiskeriet, nogle svære år som følge af Brexit og reducerede kvoter, hvilket naturligvis smittede af på os. Endelig var vi ikke rigtigt lykkedes med at få gang i nye forretningsområder, og den kombination var for stor en mundfuld,” slår Søren Zohnesen fast.
Mere af DNA’et
Nu har han sat sig i chefstolen, og han har gjort sig tanker om, hvordan der igen kan komme sorte tal på bundlinjen, og dermed tage første skridt på den lange vej tilbage til en status som selvstyrende havn. Løsningen er en kombination af velkendt og nyt.
“Fiskeriet har altid været en vigtig del af havnens DNA, og det skal det fortsat være – faktisk i endnu højere grad. Vi huser Nordeuropas største fiskeriauktion og omsætter den største mængde spisefisk, og vi skal gøre, hvad vi kan for at udbygge den position. Det skal blandt andet ske ved hele tiden at tilpasse os fiskernes behov, og der kan jeg jo trække på min egen erfaring som fisker, for jeg ved, hvad fiskerne snakker om,” siger Søren Zohnesen, som gik i land, da familien blev udvidet med børn.
Men der skal ikke ‘kun’ være opmærksomhed omkring dem, der fanger fiskene.
“Der er et stort led af opkøbere samt producenter, der dygtigt forarbejder fiskene og sælger dem videre – til aftagere ud i hele Europa. Det led skal vi være endnu bedre til at servicere, så vi forhåbentligt både kan yde en god service til eksisterende kunder samt tiltrække nye,” siger havnechefen.
Mere blå skal gøre grøn
Står det til Søren Zohnesen, skal også godstransport være med til at øge havnens omsætning og sikre et bedre resultat.
“Vi har en rigtig god beliggenhed ud til Nordsøen, og der er behov for nye og grønne løsninger på transportområdet, hvor vi gerne vil have en større del af godstransporten væk fra landevejene og ud på ‘den blå motorvej’, som er mere CO2-besparende. Vores ambition er derfor, at godshåndtering bliver et større satsningsområde for havnen, ligesom vi også forventer, at havnen kommer til at spille en rolle i projekter for grøn omstilling,” siger Søren Zohnesen.