Forekomst af ungfisk lukker midlertidig område i Skagerrak
Fiskeristyrelsen har udsendt meddelelse om straksregulering nr. 35 - 2024 om midlertidig lukning af et område i Skagerrak på baggrund af prøve nr. RTCDNK2439.
I perioden fra og med onsdag den 18. september 2024 til og med tirsdag den 08. oktober 2024 er det forbudt at fiske inden for et område i den danske del af Skagerrak, der afgrænses af geodætiske linjer mellem følgende punkter målt efter WGS84-koordinatsystemet:
Område prøver nr. RTCDNK2439
58° 06,8 N 010° 10,8 Ø
58° 06,8 N 010° 27,1 Ø
57° 58,8 N 010° 34,3 Ø
57° 58,7 N 010° 26,5 Ø
58° 03,6 N 010° 20,8 Ø
58° 03,5 N 010° 12,7 Ø
Uanset forbuddet, er det fortsat tilladt at fiske i det midlertidigt lukkede område med følgende redskaber:
- flydetrawl, snurpenot, drivgarn og pilke til fiskeri efter sild, makrel og hestemakrel.
- tejner
- kammuslingeskraber
- hildingsgarn
Baggrunden for lukningen er, at det i en prøve er konstateret, at forekomsten af ungfisk af arterne torsk, kuller, hvilling og sej overskrider det tilladte niveau, jfr. Kommissionens forordning (EU) Nr. 724/2010 af 12. august 2010 om gennemførelsesbestemmelser for realtidslukninger af fiskerier i Nordsøen og Skagerrak, som ændret ved Kommissionens forordning (EU) nr. 783/2011 af 5. august 2011.
Meddelelsen træder i kraft i dag den 18. september 2024 og er gældende til og med den 08. oktober 2024.