Mød Fiskeristyrelsen på European Maritime Days

Fiskeristyrelsen inviterer til 'Åbent Skib' ombord på kontrolskibet Havørnen under European Maritime Days.

Fiskeristyrelsen er med, når hele den europæiske maritime industri i de kommende dage mødes til European Maritime Days, der for første gang nogensinde afholdes i Danmark.

I dag og i morgen er hele den europæiske maritime industri på besøg i det sydsynske. Svendborg danner nemlig rammen om den årlige konference European Maritime Days, der for første gang nogensinde er placeret i Danmark.

European Maritime Days faciliteres af EU-Kommissionen, og de to dages program byder blandt andet på workshops, aktiviteter og debatter for de over 1000 tilmeldte deltagere.

Også Fiskeristyrelsen er blandt de fremmødte på Sydfyn, hvor styrelsen i løbet af de to dage blandt andet deltager i en faglig konference, hvor de skal diskutere grøn omstilling, og hvordan man bedst passer på havet. I den forbindelse kommer lektor på Århus Universitet Jens Brusgaard Vestergaard forbi Fiskeristyrelsens stand og fortæller mere om potentialet for omstilling fra diesel til metanoldrevne motorer på danske fiskefartøjer.

Derudover inviterer Fiskeristyrelsen desuden konferencens deltagere til 'Åbent skib' på fiskerikontrolskibet Havørnen, hvor kontrollører viser rundt på det 31 meter lange skib og giver de besøgende et unikt indblik i fiskerikontrollens arbejde.

Powered by Labrador CMS