Fiskeriet i Nordatlanten under pres: Større kvoter kan betyde færre købere

Fiskerne i Nordatlanten står over for et paradoks. De kan få lov til at fange betydeligt flere pelagiske fisk i 2027, men samtidig risikerer de at miste vigtige kunder.

Mens forskerne anbefaler større fangster af makrel, blåhvilling og sild, skaber bortfaldet af en vigtig bæredygtighedsordning usikkerhed om fiskeriets fremtid.

Den 7. oktober advarede en international sammenslutning af mere end 50 virksomheder om, at manglende aftaler mellem kyststaterne kan få store indkøbere til at vende Nordatlanten ryggen.

Makrelrådgivningen mere end fordobles

Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) anbefaler en samlet makrelfangst på højst 352.938 ton i 2027. Det er 102 procent mere end rådgivningen for 2026 og 18 procent over den kvote, som landene fastsatte for indeværende år.

Også blåhvilling og norsk vårgydende sild får udsigt til større fangster. Rådgivningen for blåhvilling stiger med 25 procent til 1.064.191 ton, mens rådgivningen for sild øges med 10 procent til 588.004 ton.

Makrelbestanden er dog fortsat sårbar. Ifølge Norges Havforskningsinstitut er der 33 procents risiko for, at bestanden falder under den kritiske grænse i 2028, selv hvis næste års rådgivning følges.

Blåhvilling mister vigtig godkendelse

Den 5. oktober udløb anerkendelsen af det nordøstatlantiske blåhvillingfiskeri under MarinTrusts forbedringsprogram.

Ordningen har gjort det muligt at anvende blåhvilling i værdikæder med særlige bæredygtighedskrav, blandt andet inden for norsk lakseopdræt.

Norges Sildesalgslag advarer om, at fiskerne dermed kan få større fangstmuligheder, men færre attraktive købere.

Den europæiske brancheorganisation EFFOP understreger dog, at medlemmerne fortsat vil købe blåhvilling til produktion af fiskemel og fiskeolie.

Internationale fiskekøbere kræver handling

North Atlantic Pelagic Advocacy Group (NAPA), der repræsenterer mere end 50 internationale virksomheder, kræver langsigtede og bindende aftaler om fordelingen af fiskekvoterne.

Organisationen advarer om, at virksomhederne kan blive nødt til at købe råvarer fra andre dele af verden, hvis fiskeriet ikke lever op til deres bæredygtighedskrav.

NAPA betegner aftalen mellem Norge, Storbritannien og Færøerne om makrel som et positivt skridt, men understreger, at den ikke er tilstrækkelig.

Samtidig opfordrer den europæiske fiskeriorganisation EAPO's pelagiske arbejdsgruppe EU til at gribe ind over for uforholdsmæssigt høje kvoter, som enkelte lande fastsætter på egen hånd.

Færøerne kan få tusindvis af ekstra ton

For Færøerne åbner den nye rådgivning mulighed for betydeligt større fangster.

Ifølge den færøske organisation Nótaskip peger beregningerne på omkring 42.353 ton makrel, 378.000 ton blåhvilling og 58.800 ton sild.

Tallene er dog foreløbige. De endelige fangstmuligheder afhænger blandt andet af de kommende fiskeriforhandlinger.

Kyststaterne mødes i London den 13.-15. oktober for at forhandle om blåhvilling og sild. Makrelforhandlingerne følger den 19.-22. oktober.

Dermed bliver de kommende forhandlinger afgørende for, om udsigten til større fangster kan følges op af holdbare kvoteaftaler og mere sikker markedsadgang.