Straksregulering om fastsættelse af fangstrejseration for havtaske
Fiskeristyrelsen har udsendt meddelelse om straksregulering nr. 27 – 2024 om fastsættelse af en fangstrejseration for havtaske ved udøvelse af fiskeri i Nordsøen i UK-zone og EU-zone.
Med virkning fra lørdag den 3. august 2024, indførtes der for alle fartøjer, der udøver fiskeri i Nordsøen i UK-zone og EU-zone en fangstrejseration for havtaske, således at der må fiskes, medbringes og landes 500 kilo havtaske per fangstrejse.
Fartøjer, der har påbegyndt fangstrejsen før den 3. august 2024 er for den igangværende fangstrejse ikke omfattet af fangstrejserationen.
Meddelelsen trådte i kraft den 2. august 2024 og er gældende til og med 31. december 2024 med mindre andet meddeles.