“Jeg er kommet under havets overflade”

Vejen til EU blev lagt tidligt for Venstre-politiker Asger Christensen. Som ung var han med i LandboUngdom, hvor han fik et kig på den europæiske dimension, der fylder meget i landbruget.

“Jeg havde virkelig lyst til EU. Det fyldte allerede meget i mit univers, og det er en helt fantastisk oplevelse nu at få lov til at være med i Europa Parlamentet. Det er uden sammenligning den bedste politiske platform, jeg har haft, fordi vi er med til at lave konkret lovgivning. Det er jo lige netop dér, hvor vi er inde og sætte retningslinjerne for fremtiden,” fortæller Asger Christensen, der har været medlem af Europa Parlamentet for Venstre siden 2019 og genopstiller ved det kommende valg den 9. juni. 

Han er blandt andet medlem af Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter (AGRI) og næstformand i Fiskeriudvalget (PECH).

“Jeg føler mig meget privilegeret med mine områder, for der er virkelig mange regulativer og forhold, så der er mange ting at tage hensyn til. Som næstformand har jeg lidt flere tangenter at spille på, så der kan jeg gøre en forskel og være med til at få ting igennem. Der er generelt en fin tilgang til, at tingene skal gennemføres, og det står ikke helt så stille i Parlamentet, som det kan se ud til udefra. Hvis vi som land ikke havde siddet med helt inde i maskinrummet, ville der eksempelvis være nogle ting omkring Brexit, der ville se meget sorte ud,” siger Asger Christensen.

Fagre nye undervands-verden

Det er svært ikke at se billeder fra Disneys udgave af Den Lille Havfrue for sig, når Asger Christensen fortæller om sit møde med fiskeriområdet, for som han siger:

“Jeg har beskæftiget mig med ting over havets overflade i mange år. Nu er jeg kommet under havets overflade også. Det har været meget nyt for mig, men der har heldigvis været stor overbærenhed og meget hjælp fra fiskeriorganisationerne, og jeg er på mange ture for at få vand under neglene, så at sige.”

Han understreger, hvor meget landbruget og fiskeriet minder om hinanden, da de begge er liberale erhverv og har mange paralleller – også når det kommer til lovgivning og regulering.

“Det er ting som psykisk arbejdsmiljø og kontroller, der er de helt store udfordringer i fiskeriet, og det er samme præmis for landbruget. Uanset hvilket møde, jeg kommer til, fylder det med kontrollanter mest. Jeg kalder det regeltyrrani, og de bødeforlæg, der bliver præsenteret, er helt ude af proportioner. At have en nulfejlskultur i et liberalt erhverv, det findes ganske enkelt ikke,” siger Asger Christensen og understreger, at der er sat en målsætning om at reducere bureaukratiet med 25 procent. 

“Det skal vi holde dem op på. Vi har blandt andet så mange digitale løsninger, der kan afløse al den her kontrol,” siger han.

Vi rykker sammen i bussen

Men hvordan står det rent faktisk til med at få ting gennemført i et fora med så mange forskellige perspektiver, agendaer og kulturer? Ret fornuftigt, når man spørger Asger Christensen.

“Jeg synes faktisk, der er rigtig meget, der kan lade sig gøre. Et konkret eksempel, som vi har arbejdet meget med, er tobis. Den dialog, vi har uden for parlamentet, bringer vi direkte ind til det store forhandlingsbord. Det samme gjaldt, da vi vedtog kontrolforordningen. Vi har direkte forbindelse til organisationerne derhjemme, og det kunne slet ikke lade sig gøre uden den tætte kontakt og ekspertise. Kontrolforordningen har taget lang tid, men andre ting kan eksempelvis gøres på et halvt år.”

På trods af de mange nationaliteter og indgangsvinkler, så lykkes tingene. Og selvom der eksempelvis er stor forskel på, hvordan Danmark ser på ting i forhold til Italien, lykkes det at få skabt flertal i langt de fleste tilfælde, forklarer Asger Christensen.

“Jeg ved godt, at der er for eksempel er skønhedsfejl i kontrolforordningen fra et dansk perspektiv, men det tror jeg nu også, de andre synes. Vi rykker sammen i bussen og finder ud af det i fællesskab, og jeg vil sige, at min oplevelse er, at tingene går væsentligt stærkere, end jeg havde forventet. Processerne er meget effektive, og tingene lykkes faktisk super godt. Hvis vi ikke havde EU, så var vi nødt til at opfinde det, for fisk, klima, miljø og energi kender ingen grænser,” siger Asger Christensen.

Arbejdet i Europa Parlamentet er selvfølgelig ikke uden udfordringer, og nogle gange kan mange modsatrettede interesser også forsinke beslutninger.

“På landbrugsområdet har vi arbejdet med et forslag omkring genteknologi. Jeg troede, det var lige til højrebenet at få den kørt igennem, men det har taget fem år nu. Nu er det stemt igennem i parlamentet og ligger i ministerrådet, men Tyskland har meldt sig helt ud. Når det kommer til miljø, energi og klima, kan tyskerne ikke blive enige. Det er katastrofalt, for det er et stort problem, at de sætter en klods i processen,” lyder det fra Europa-Parlamentsmedlemmet. 

Stafetten:

Tid til serviceeftersyn af den europæiske fiskerilovgivning

Han understreger, at det heldigvis ikke er reglen, men snarere undtagelsen, at det går i hårdknude, og noget af det, han er mest positivt overrasket over ved arbejdsgangene, er det tværfaglige og interkulturelle samarbejde.

“Når vi arbejder på en konkret lovgivning, melder stakeholders fra hele verden sig på banen. Det gælder alle – fra folk fra New Zealand og Australien til smeden fra Ørum. De byder alle sammen ind, og det er virkelig positivt og understreger præcis, hvorfor vi skal blive ved,” siger Asger Christensen.