muslinger

Muslinger dræbt i hobetal

Den hårde vinter har betydet iltsvind og har dræbt masser af muslinger, der nu ligger og rådner.

- Vi skyder på, der ligger 8-10.000 ton muslingekød og rådner på bunden. Selv om det ikke giver problemer lige nu, bliver det ikke rart, når vandtemperaturen kommer op på de 15 grader. Muslingerne vil nemlig være årsag til yderligere iltsvind i fjorden, forklarer biolog og direktør for Skaldyrscenteret, Jens Kjærulf Petersen til Landbrug & Fødevarers ugemagasin FoodCulture.

TV2 Nord

Isvinteren kostede muslinger livet

449_blaamuslinger_main

Omkring 12-14 procent af den samlede biomasse af muslinger i Limfjorden bukkede under af iltmangel under vinterens islag på Limfjorden.

Formanden for Centralforeningen for Limfjorden Benny Andersen fra Mors, fortæller, at omkring 100.000 tons muslinger er døde ud af en total biomasse på mellem 600.000 og 700.000 tons.

- Det vil dog ikke umiddelbart have de store negative konsekvenser for muslingefiskeriet, fortæller Benny Andersen, al den stund at muslingefiskerne i Limfjorden i løbet af en sæson lander 40.000 tons. Altså seks-syv procent af den samlede biomasse.

Nordjyske.dk

Ond cirkel med iltsvind i Nordjylland

Dele af Limfjorden risikerer at komme ind i en ond cirkel, hvor forårets omfattende iltsvind kan gå hen og forårsage et nyt iltsvind.

Muslingefiskere har allerede konstateret, at i flere områder er der store mængder døde muslinger.

- I Lovns Bredning er der steder, hvor mere end 50 procent af muslingerne er gået til, forklarer formanden for Centralforeningen af Limfjordsfiskere, Benny R. Andersen, Nykøbing Mors.

Nordjyske

Gaslager gør Limfjords-muslinger til kviksølv-bomber

Kviksølv og andre tungmetaller bliver ophobet i Limfjordens muslinger, når det statslige Energinet.dk udvider sit naturgaslager. Der er kun begrænsede krav om at måle indholdet af tungmetaller i muslingerne, inden de havner på danskerne spiseborde.

Ingeniøren

Muslingefabrikker lægger sammen

Vilsund Muslinge Industri og Limfjords Kompagniet - de to største muslingefabrikker ved Limfjorden - er fusioneret. Den nye virksomhed får base på Mors.

Læs mere...

Splid om muslingefiskeri

Der er splid blandt miljøorganisationer om muslingefiskeriet i Limfjorden.

Den grønne, internationale certificeringsorganisation Marine Steward Council (MSC) har netop blåstemplet muslingefiskeriet i den nordjyske fjord som verdens første miljøbæredygtige af slagsen.

Men Danmarks Naturfredningsforening kritiserer MSC for at give sit miljømærke til 27 muslingefiskeres leverancer til Vilsund Muslinge Industri i Nykøbing Mors og Aggersund i modstrid med den naturbeskyttelse, som EU-regler giver nogle af de berørte fiskeområder.

Nordjyske