jomfruhummer
Slut med jomfruhummere fra Læsø
22/01/10 10:58

Det kan være slut med friskfangede jomfruhummere fra Læsø-fiskerne, hvis de nuværende regler med antallet af dage, fiskerne må være på havet fortsætter.
Afskaf havdagene foreslår Læsø-fiskerne. Ellers kan det være slut med jomfruhummere fra øen. Få havdage Ifølge Bent Rulle, der er formand for Læsøfiskerne, er antallet af de såkaldte havdage alt alt for få. Fiskerne kan ikke nå at fiske deres kvoter op og det kan betyde fiskeriets og øens endeligt.
Afskaf havdagene Derfor har han i denne uge været til møde hos folketingets Fødevareudvalg på Christiansborg for at slå et slag for, at havdagene afskaffes.
- Nu må det være nok. Nu kan vi ikke holde til det her mere. Der er snart intet dansk fiskeri tilbage i de indre farvande og hvis fiskeriet dør, så kan Læsø ikke leve og eksistere, siger Bent Rulle til P4 Nordjylland.
TV2 Nord
God udvikling i fiskebestande
20/01/10 09:54
Udviklingen i fiskebestandene går nu den rigtige vej. Det viser et notat, som fødevareminister Eva Kjer Hansen i dag har sendt til Folketingets Europaudvalg. Notatet viser udviklingen i de seneste 10 år for en række bestande af stor betydning for dansk fiskeri.
For en lang række vigtige fiskebestande er der nu fremgang at spore. Det drejer sig om torsk i Nordsøen og Skagerrak, torsk i henholdsvis den vestlige og den østlige Østersø, jomfruhummer i Skagerrak/Kattegat, tunge i Skagerrak/Kattegat/Østersøen, tunge, rødspætte og sild i Nordsøen, sej og kuller i Nordsøen og Skagerrak, makrel i Nordøstatlanten samt atlantoskandisk sild. Mange af disse bestande er reguleret af flerårige forvaltningsplaner.
Fødevareminister Eva Kjer mener, at netop forvaltningsplanerne har haft positiv effekt på udviklingen i flere bestande:
”Vi skal holde fast i den gode udvikling og sikre, at vi får alle bestandene med. Udviklingen bekræfter os i, at det lange seje træk med flerårlige forvaltningsplaner virker, og derfor vil jeg arbejde for nye forvaltningsplaner, hvor der er behov for det. For eksempel for sild i den vestlige Østersø”, siger Eva Kjer Hansen, der understreger, at enkelte bestande endnu ikke viser tegn på forbedring. Det gælder fx torsk i Kattegat.
Oversigten over udviklingen i bestandene er lavet på baggrund af på videnskabelig information fra DTU Aqua.
Læs mere her [pdf-fil]